Når båden skal hæves, er det vigtigt at løftegrejet er i
orden. En sejler tabte båden i 2002, fordi løfteøjet agter var tæret igennem. Det gav
store skader!
Det gav anledning til et eftersyn af "Paulines" løfteøjer. Du kan let selv
skifte de rustne øjer.
Folkebåden hæves i 2 løftestropper, som er
sjæklet fast i øjer, der er fastgjort på kølboltenes gevind.
Agterste løfteøje står ofte under vand. På de
gamle glasfiberbåde er løfteøjerne ikke i rustfri stål. Hvordan ser DINE
løfteøjer ud?
Sådan så Paulines løfteøje ud agter. Det kunne
måske klare et par år endnu. Men hvorfor vente til uklykken sker? Problemet er at få
afmonteret et rustent øje nede i kølsvinet. Der er ikke plads til ret meget værktøj!
Jeg fik et stykke firkantet rør i en smeds skrotkasse på ca en 1 meters
længde. Røret passede diagonalt ned over øjerne. Jeg lånte en stor rørtang til at
vride røret med. Det var ikke nok. Et ekstra rør blev sat uden på rørtangen, og så
gav øjet sig endelig!
Nye løfteøjer i rustfri stål kan købes på Folkebådcentralen.
På
med de nye øjer. Gevindet på kølboltene fejlede ikke noget. Det blev smurt godt ind i
fedt før montering af de nye.
Ved samme lejlighed købte jeg nye
stropper, der hver kan bære 2 tons.